Sygdom og ulykke
Vi kan hjælpe dig, men ikke betale. Derfor bør du altid være forsikret, når du rejser i udlandet.
Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, kan ambassaden eller konsulatet hjælpe dig med at komme i kontakt med dit forsikringsselskab og din familie. Vi kan også hjælpe med at finde en læge eller et hospital, der kan behandle dig, men vi kan ikke betale for din behandling, din hjemtransport eller en redningsaktion, hvis en sådan skulle blive nødvendig.
På en dansk ambassade eller konsulat kan du få hjælp til:
-
Rådgivning om overførsel af penge til hjemrejse
-
Udstedelse af midlertidigt pas
-
Kontakt til advokat, hvis du f.eks. bliver anholdt
-
Kontakt til pårørende i Danmark
-
Kontakt til forsikringsselskab i tilfælde af sygdom, ulykke eller død
-
Oplysning om risikoområder på din vej
Ambassaden eller konsulatet kan ikke:
-
Låne dig penge eller lave bankforretninger
-
Udbetale bistandshjælp eller pension
-
Få dig løsladt fra fængsel eller betale din advokat
-
Betale hospital eller læge
-
Skaffe dig arbejde eller arbejdstilladelse