Handelsafdelingen
Som praktikant i ambassadens afdeling for økonomisk diplomati vil du være en del af et team, der tæller 14 personer, og få indblik i hvordan international handel f.eks. eksport af danske grønne løsninger og innovation foregår i praksis på det italienske marked.
Afdelingen for økonomisk diplomati på ambassaden i Rom assisterer, som en del af Udenrigsministeriet, danske virksomheder på det italienske marked. Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
- Deltagelse i forretningsorienterede udviklings- og innovationsprojekter
- Indgå i mindre projektteams og bidrage med research og markedsanalyser
- Forberedelse af eksportfremstød og messedeltagelse
- Kontakt til danske og italienske virksomheder
- Input til ambassadens sociale medier
- Ad hoc-baserede opgaver, der kan variere betydeligt i indhold og omfang
Vi forventer, at du:
- Er dygtig til at formulere dig på dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt). Italienskkundskaber vil derudover være en fordel, men ikke et krav
- Er indskrevet ved en højere dansk- eller udenlandsk læreanstalt på en relevant kommerciel eller anden relevant uddannelse
- Er lærenem med lyst til udfordringer, og kan holde hovedet koldt i travle perioder
- Har gode IT-kundskaber og er en habil bruger af Office-pakken
- Har overblik, arbejder selvstændigt og har gode samarbejdsevner
- Er idérig og har flair og interesse for udarbejdelse af tekst og præsentationsmateriale
Ambassaden ønsker, at praktikopholdet skal bidrage til praktikantens udvikling og uddannelse samt give et godt og nyttigt indblik i handelsafdelingens mange opgaver. Du er velkommen til at stille uddybende spørgsmål ved at sende en mail til handelschef Thomas Rizk, [email protected] eller tlf. +39 06 9763 9814.