Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Italien.

Seneste opdateret den 27-10-2020 10:00
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Italien.

Læs rejsevejledningen for Italien

Information om konkrete restriktioner i Italien opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Italien, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Italien.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder. Vi opfordrer altid virksomheden til at holde sig opdateret om lokale rejserestriktioner i forbindelse med planlægning af erhvervsrejser.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge rejseråd til erhversrejse.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Det er muligt at rejse ind i Italien for rejsende fra EU- og Schengen-lande, Storbritannien og Nordirland, Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten. Der er således på nuværende tidspunkt ikke nogen direkte indrejserestriktioner for rejsende fra Danmark.

Der gælder dog særlige regler, såfremt man inden for de seneste 14 dage har opholdt sig i eller været i transit i Belgien, Frankrig, Nederlandene, Rumænien, Spanien, Storbritannien og Nordirland samt Tjekkiet, ligesom indrejse fra andre lande kan være underlagt særlige restriktioner eller forbud. Læs om de specifikke regler på det italienske udenrigsministeriums hjemmeside.

Ved indrejse i Italien vil alle rejsende blive bedt om at udfylde en erklæring på tro og love, hvori man bl.a. bekræfter at kende til de italienske regler for forebyggelse af COVID-19 samt oplyser om ophold i andre lande i de forudgående 14 dage. 

Find tro og loveerklæringen og læs mere hos det italienske udenrigsministerium og det italienske sundhedsministerium.

Du skal være opmærksom på, at de enkelte regioner i Italien kan indføre tiltag og stramninger ud over det nationale niveau. Find hjemmesider for alle Italiens regioner her.

Karantæneregler

Karantænefri indrejse i Italien er tilladt for rejsende fra EU- og Schengen-lande, Storbritannien, Nordirland, Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten.

Hvis du indrejser til Italien fra ovennævnte lande, skal du ikke længere i karantæne bortset fra tilrejsende fra Rumænien, hvor der er krav om 14 dages karantæne. Der er ligeledes krav om 14 dages karantæne, hvis du har opholdt dig i et andet land i de seneste 14 dage inden indrejsen i Italien.

Du kan finde information om karantæneregler på det italienske sundhedsministeriums hjemmeside.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført generelle interne rejserestriktioner i Italien. Nogle regioner (bl.a. Campania) har dog indført bevægelsesrestriktioner mellem forskellige provinser.

Transit muligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Italien. Indrejser du i transit med fly fra et land uden for EU eller Schengenområdet, må du ikke forlade lufthavnen. Dette gælder også transit fra de EU-lande, hvor der gælder særlige regler (se afsnittet ”Indrejserestriktioner”). Kommer du i egen bil med færge fra et land uden for EU eller Schengenområdet, skal transitten ske så direkte og så hurtigt som muligt og må ikke overstige 36 timer. Dette gælder også transit fra de EU-lande, hvor der gælder særlige regler (se afsnittet ”Indrejserestriktioner”).

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger. Der kan være forskel på restriktionerne i de enkelte regioner og kommuner i Italien.

Læs mere på Italiens officielle turisthjemmeside

Udgangsforbud

Der er ikke indført generelt udgangsforbud i Italien, men nogle regioner (bl.a. Lombardiet, Lazio, Sicilien og Campania), har indført udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Du skal være opmærksom på, at der kan indføres nye regler med kort varsel.

Generelt anbefaler italienske myndigheder at man begrænser sin færden, der ikke er strengt nødvendig.

Du må ikke forlade dit opholdssted/hjem, såfremt du har en temperatur på 37,5 eller derover. I dette tilfælde skal du kontakte en læge.

Forsamlingsrestriktioner

Det er obligatorisk at bære mundbind og holde afstand til andre mennesker, som man ikke bor sammen med. 

Det er ikke tilladt at afholde fester. Heller ikke som følge af en civil eller religiøs ceremoni (f.eks. barnedåb, bryllup).

Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind i Italien i en række situationer:

  • Udendørs når man færdes steder, hvor der er andre mennesker, end dem man bor sammen med. Eneste undtagelse er de steder, hvor man kan være sikker på at være helt isoleret.
  • I al offentlig transport og taxier.
  • I offentlige og private indendørs rum herunder butikker, supermarkeder, museer mv. Eneste undtagelse er private boliger, hvor der dog er en kraftig anbefaling om at bære mundbind, når man har gæster.

Kravet om mundbind gælder ikke for børn mellem 0-5 år og for personer med et handicap, der ikke gør det muligt at dække næse og mund til.

Hvis du ikke overholder reglerne om mundbind, kan du få en bøde og i nogle tilfælde også fængselsstraf.

I nogle supermarkeder og butikker kan det – i tillæg til påbuddet om brug af mundbind – være obligatorisk at bære handsker.

Du kan læse mere om reglerne på det italienske sundhedsministeriums hjemmeside.

Restauranter og barer

Du skal være opmærksom på, at alle barer, restauranter og andre serveringssteder kun må være åbne i tidsrummet 05.00-18.00, undtagen hotelrestauranter og lignende, der må holde længere åbent for indlogerede gæster. Der må højst være 4 gæster per bord, medmindre alle er fra samme husstand. Det er muligt at købe take-away frem til kl. 24.00. Efter kl. 18.00 er det dog ikke tilladt at indtage mad og drikkevarer i det offentlige rum.

Nedlukninger

Der er lukket ned for følgende aktiviteter: træningscentre, svømmehaller, spa-steder, forlystelsesparker, skisportfaciliteter, teatre, koncertsale, biografer, spillehaller, bingosale, kasinoer, diskoteker og andre dansesteder.

De profesionelle sportsarrangementer, der har tilladelse til at finde sted (f.eks. fodboldkampe), skal gennemføres uden publikum.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

De italienske myndigheder anbefaler følgende:

- Hvis du får symptomer, som kunne tyde på Covid-19, skal du holde dig hjemme og straks kontakte  de lokale sundhedsmyndigheder. Bed hotellets reception eller jeres vært hjælpe med kontakten eller kontakt de regionale hotlines.
- Kun ved livstruende sygdom eller skade, ring til 112 og 118 .

Læs mere på det italienske sundhedsministeriums hjemmeside.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Italien

Flere forskellige flyselskaber åbner løbende op for flere direkte ruter mellem danske og italienske lufthavne samt ruter med mellemlanding i europæiske lufthavne. Der vil kunne være behov for overnatning ifm. transit.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Spørgsmål om indrejse i Danmark skal rettes til Rigspolitiet.

Du kan finde svar på spørgsmål om indrejserestriktioner i Danmark på de danske myndigheders fælles COVID-19 hjemmeside.

Du kan også kontakte Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark: +45 7020 6044.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Mere information

Lokale myndigheders hjemmesider:

Det italienske udenrigsministerium

Det italienske sundhedsministerium 

Det italienske sundhedsministeriums informationstelefon om COVID-19: 1500

Italiens officielle turisthjemmeside

Regionernes COVID-19 hotline-numre

Lokale nyhedsmediers hjemmesider:

Corriere della Sera

La Repubblica

Rai News

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden eller konsulaterne i Italien inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Italien, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemId-nøgleapp

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.