Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Italien.

Seneste opdateret den 13-07-2020 09:30
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Hvis du rejser til Italien, bør du være ekstra forsigtig for at minimere risikoen for at blive smittet med coronavirus/COVID-19.

Læs rejsevejledningen for Italien og rejserådene i en tid med COVID-19.

Information om konkrete restriktioner i Italien opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Italien, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejser

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Italien har pr. 3. juni ophævet ind- og udrejseforbuddet for rejsende fra EU- og Schengen-lande, Storbritannien, Nordirland, Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten.

Pr. 1. juli er det ligeledes muligt at rejse til Italien fra følgende lande: Algeriet, Australien, Canada, Georgien, Japan, Montenegro, Marokko, New Zealand, Rwanda, Serbien, Sydkorea, Thailand, Tunesien og Uruguay. Fra nogle af disse lande kræves forudgående ansøgning om visum - fra andre ikke.

Du kan kun rejse til og fra andre lande, såfremt du har et anerkendelsesværdigt formål (dokumenteret arbejdsmæssig eller sundhedsmæssig årsag eller en anden absolut nødvendig grund).

Ved indrejse i Italien vil man blive bedt om at udfylde en tro- og loveerklæring, hvori man bl.a. bekræfter at kende til de italienske regler for forebyggelse af COVID-19 samt oplysninger om de rejsendes ophold i de forudgående 14 dage.

Læs mere på det italienske udenrigsministeriums hjemmeside. 

Karantæneregler

Karantænefri indrejse fra Italien er tilladt for rejsende fra EU- og Schengen-lande, Storbritannien, Nordirland, Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten.

Hvis du indrejser til Italien fra ovennævnte lande, skal du ikke længere i 14 dages karantæne, medmindre du har opholdt dig i et andet land i de seneste 14 dage inden indrejsen i Italien.

Hvis du indrejser fra andre lande, herunder Algeriet, Australien, Canada, Georgien, Japan, Montenegro, Marokko, New Zealand, Rwanda, Serbien, Sydkorea, Thailand, Tunesien og Uruguay, er kravet om 14 dages karantæne opretholdt.

Du kan finde information om karantæneregler på det italienske udenrigsministeriums hjemmeside

Interne rejserestriktioner

Der er ikke interne rejserestriktioner i Italien.

Transit muligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Italien. Indrejser du i transit med fly fra et land uden for EU eller Schengenområdet, må du ikke forlade lufthavnen. Kommer du med færge fra et land uden for EU eller Schengenområdet, skal transitten ske så direkte og så hurtigt som muligt.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger. Der kan være forskel på restriktionerne i de enkelte regioner og kommuner i Italien.

Læs mere på Italiens officielle turisthjemmeside

Udgangsforbud

Der er ikke udgangsforbud i Italien, men befolkningen opfordres til at undgå steder med mange mennesker.

De italienske myndigheder opfordrer ældre og kronisk syge til kun at bevæge sig udenfor i strengt nødvendige tilfælde.

Du må ikke forlade dit opholdssted/hjem, såfremt du har en temperatur på 37,5 eller derover. I dette tilfælde skal du kontakte en læge.

Forsamlingsforbud

Der er indført forsamlingsforbud i Italien. Det er således ikke tilladt at samles så mange ad gangen, at der ikke kan holdes fysisk afstand mellem personer på mindst en meter.

Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind i Italien i en række situationer:

• i al offentlig transport og taxier;
• i indendørs arealer, der er tilgængelige for offentligheden, herunder butikker, supermarkeder, museer mv.
• i alle situationer i det offentlige rum hvor det ikke er muligt at holde en konstant fysisk afstand på en meter til andre mennesker.

Kravet om mundbind gælder ikke for børn mellem 0-5 år og for personer med et handicap, der ikke gør det muligt at dække næse og mund til.

I nogle supermarkeder og butikker kan det være obligatorisk at bære handsker.

Herudover har enkelte regioner, bl.a. Lombardiet, gjort det obligatorisk at bære mundbind når man færdes i det offentlige rum, også udendørs.
Hvis du ikke overholder reglerne om mundbind, kan du få en bøde og i nogle tilfælde også fængselsstraf.

Nedlukning / Genåbning

Universiteter, skoler, børnehaver m.m. holdes lukkede frem til september. 

Der kan være regionale forskelle på, hvilke aktiviteter der holdes lukket.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

De italienske myndigheder anbefaler følgende:

- Hvis du er syg, hold dig hjemme.
- Har du behov for lægehjælp, kontakt de regionale hotlines.
- Kun ved livstruende sygdom eller skade, ring til 112 og 118 .

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Italien

Flere forskellige flyselskaber åbner løbende op for flere direkte ruter mellem danske og italienske lufthavne samt ruter med mellemlanding i europæiske lufthavne. Der vil kunne være behov for overnatning ifm. transit.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Spørgsmål om indrejse i Danmark skal rettes til Rigspolitiet.

Du kan finde svar på spørgsmål om indrejserestriktioner i Danmark på Rigspolitiets COVID-19 hjemmeside.

Du kan også kontakte Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark: +45 7020 6044.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Mere information

Lokale myndigheders hjemmesider:

Det italienske udenrigsministerium

Det italienske sundhedsministerium 

Det italienske sundhedsministeriums informationstelefon om COVID-19: 1500

Italiens officielle turisthjemmeside

Regionernes COVID-19 hotline-numre

Lokale nyhedsmediers hjemmesider:

Corriere della Sera

La Repubblica

Rai News

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden eller konsulaterne i Italien inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Italien, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemId-nøgleapp

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.