Spring til indhold

United Nations World Food Programme

FN's Fødevareprogram (WFP) er verdens største humanitære organisation. WFP yder fødevarebistand i kriser og katastrofer, herunder til flygtninge og internt fordrevne. Derudover bekæmper WFP fattigdom og sult og fremmer fødevaresikkerhed gennem støtte til økonomisk og social udvikling samt opbygning af modstandskraft mod klimaforandringerne.

Kort fakta om FN's Fødevareprogram WFP

  • WFP’s operationer foregår i verdens største sultkriser. Sult- og fødevarekriser opstår primært pga. konflikt og klimaforandringer.
  • I 2019 var 690 mio. mennesker fødevareusikre. Mere end 270 mio. mennesker i 79 lande var ramt af akutte sultkriser. Fødevarekriser og sultkriser kræver hurtig fødevareassistance, som WFP giver i form af mad og kontanter.
  • WFP ydede i 2020 fødevarebistand til over 100 mio. mennesker i 88 lande. I 2020 udgjorde kontant-baseret bistand (cash-based transfers) 37% af WFP’s samlede fødevareassistance. WFP er dermed en af de humanitære organisationer, der anvender mest kontantbaseret bistand.
  • I 2021 planlægger WFP at levere fødevareassistance til 109 mio. modtagere i 121 lande.
  • WFP beskæftiger sig også med ernæring igennem skolemadsprogrammer i en række lande.
  • I humanitære kriser leder WFP FN’s koordination af logistik og telekommunikation.
  • WFP arbejder målrettet på at opnå de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDGs) med særligt fokus på Verdensmål 2 om stop for sult og fejlernæring, og Verdensmål 17 om at fremme partnerskaber.
  • WFP modtog i oktober 2020 Nobels fredspris for at sætte fokus på sammenhængen mellem sult, konflikt og fredsopbygning. WFP leverer fødevareassistance i en lang række konfliktramte lande.

Danmark og WFP

Danmarks Ambassadør, Anders Carsten Damsgaard, med WFP's eksekutivdirektør David Beasley. Foto: Rein Skullerud

WFP og Danmark har en fælles strategisk interesse i at forbedre fødevaresikkerheden, særligt i de mest udsatte lande og situationer (Verdensmål 2); og i at arbejde med at fremme partnerskaber for at opnå Verdensmålene (SDG 17).

Samarbejdet mellem WFP og Danmark er fastlagt i en strategisk partnerskabsaftale, der dækker 2020-2022, og som sætter fokus på fødevaresikkerhed i akutte og langvarige kriser og behovet for at styrke levevilkår for de mest udsatte gennem operationelt arbejde på tværs af nødhjælp, udvikling og fredsopbygning.

I 2020 støttede Danmark WFP med i alt 347 mio. USD.  Danmark er dermed WFP’s 17. største generelle donor, og den 6. største bidragsyder af fleksibel finansiering. De 347 mio. USD dækker over et generelt uøremærket kernebidrag på 203 mio. til organisationens humanitære indsatser. Desuden som del af Danmarks COVID-19 hjælpepakker til udviklingslandene, har Danmark bidraget til COVID-19-ramte, fødevareusikre lande i Østafrika, samt bidraget til WFP’s globale logistik-services under COVID-19 pandemien. Hertil kommer Danmarks støtte til WFP’s indsatser til fordel for flygtninge, fordrevne og lokalsamfund i bl.a. Etiopien, Uganda og Mali.

Humanitære indsatser

WFP’s humanitære arbejde drejer sig primært om at levere fødevareassistance til sårbare befolkningsgrupper i akut nød. WFP arbejder tæt sammen med de respektive landes regeringer, andre FN-organisationer, privatsektoren og civilsamfundsorganisationer. WFP står overfor massive udfordringer med et stigende antal fødevareusikre mennesker i verden og akutte sultkriser, der kun forværres af den nuværende COVID-19 pandemi.

WFP vurderer, at der i de første 6 måneder af 2021 vil være 20 lande der betragtes som ”hot-spots” for akut fødevareusikkerhed. De 20 hot-spots ligger i Afrika, Latinamerika og i Mellemøsten. I midten af 2020, blev det vurderet at omkring 74 millioner mennesker, i 8 lande, er hårdest ramt af sultkriser (IPC niveau 3 eller højere). De 8 lande er Afghanistan, den Demokratiske Republik Congo, Etiopien, Haiti, det nordlige Nigeria, Sydsudan, Sudan og Yemen. Dertil kommer langvarige konflikter og fødevarekriser i lande som Syrien, den Centralafrikanske Republik og i Sahel-regionen (Burkina Faso, Niger og Mali).

Læs om hvordan WFP arbejder i krisesituationer her.

''

Foto: WFP

Fødevareassistance

WFP er overgået fra traditionel fødevarehjælp til mere strategisk fødevareassistance med fokus på sårbare og katastroferamte landes fødevaresikkerhed. Til dette formål har WFP udviklet en række nye redskaber, der spænder bredere end alene levering af fødevarer, og som bidrager til at fremme fødevareproduktionen regionalt og hvor muligt lokalt. I humanitære situationer er der f.eks. fokus på udvikling af lokalt fremstillede ernæringsrigtige produkter, der ikke kræver tilberedning og dermed brug af vand og brændstof (energikiks). I kronisk fødevareusikre regioner anvender WFP sit lokale opkøbsprogram for at styrke et marked for småbønder til brug for bl.a. opbygning af strategiske fødevarelagre.

Dertil har WFP i de seneste år udviklet brugen af biometrisk registrering af modtagere af fødevareassistance.  Ved biometrisk registrering – enten igennem fingeraftryk, iris-genkendelse eller foto-registrering – kan WFP sikre, at fødevareassistancen når de rette sårbare mennesker, samt mere målrettet styre distributionen af fødevarer. WFP bruger f.eks. biometrisk teknik i sine nødhjælpsoperationer i Yemen, Syrien samt i lande i Østafrika.

Læs mere om WFP’s arbejde med fødevareassistance her.

Koordination af humanitære indsatser

WFP har en central rolle som leverandør af logistik på vegne af det samlede FN-system. WFP leverer flytransport af personel og gods, samt kommunikation og IT-ydelser. WFP er også sammen med FAO ansvarlig for koordinationen af indsatserne på fødevareområdet i humanitære kriser.

WFP har under COVID-19-pandemien, været global lead på transport af nødhjælp og medicinsk udstyr til kriseramte udviklingslande uden kommercielle flyforbindelser. WFP har i perioden medio marts til medio november 2020 under COVID-19-pandemien leveret nødhjælp og medicinsk udstyr til 171 lande; transporteret over 25.000 sundheds- og nødhjælpsmedarbejdere til i alt 69 destinationer på vegne af 397 organisationer; etableret regionale hubs på alle kontinenter og transporteret kritisk medicinsk udstyr og nødhjælp til 171 lande på vegne af 64 organisationer, samt udført 52 medicinske evakueringer (MEDEVAC).

Udfordringer

Den største udfordring for WFP er, at den globale fødevareusikkerhed i de seneste 5 år har været stigende, dvs. at udviklingen går i den gale retning. The State of Food Security and Nutrition in the World 2020 rapporterer, at omkring 690 millioner mennesker, modsvarende til 8.9% af verdens befolkning, var kronisk underernærede i 2019. COVID-pandemien har forværret fødevareusikkerheden.

Sikkerhed

Humanitær adgang er under stigende pres i en række af klodens brændpunkter, hvilket sætter begrænsninger for organisationens rækkevidde. Sikkerheden for WFP’s personale i skrøbelige og konfliktramte områder udgør endnu en udfordring for organisationen. To tredjedele af WFP’s operationer foregår i lande, der er ramt af krig og konflikt, og hvor fødevareusikkerheden er størst. Hertil kommer, at mange af kriserne er langvarige, hvorfor de lægger beslag på WFP’s ressourcer år efter år. WFP har mere end 20.000 internationale og lokale ansatte.

Opdateret januar 2021

Ved spørgsmål, kontakt romamb@um.dk


Læs mere om WFP her og WFP's nordiske kontor her

 

Find den danske organisationsstrategi for
samarbejdet med WFP for 2017-21 her.

Fakta om WFP

Eksekutivdirektør: David Beasley (2017), USA

Bestyrelse: 36 medlemmer.

Danmarks uøremærkede kernebidrag i 2020 (til humanitære indsatser): 203 mio. DKK
Danmarks totale bidrag i 2020: 347 mio. DKK

 

''

Følg WFP på de sociale medier