Spring til indhold

Energi, Miljø & Fødevarer


Italien vil investere milliarder af euro i grøn energi

I 2019 lancerede Italien en af Europas mest ambitiøse investeringsplaner om at overgå til grøn energi med et samlet budget på over 10 milliarder euro som skal gå til on-shore, off-shore vindenergi, solenergi, bioenergi og andre alternative energikilder.

Investeringerne i Italiens grønne overgang vil foregå igennem udbud og The Trade Council ved den danske ambassade i Rom holder vågent øje med processerne og tilbyder interesserede danske virksomheder markedsindsigt, partner- og stakeholder-mapping og dybdegående analyser.

Brug for dansk know-how

Rom fik sin første akvædukt i 312 f.Kr. Bygget af dygtige romerske ingeniører som tog design og konstruktion til nye højder. Men i dag behøver Rom og de andre store italienske byer såsom Milano og Bologna vandekspertisen og den teknologi som Danmark er blevet kendt for. Dansk teknologi har reducering af vandlækager til under 10 %, hvorimod de største byer i verden, også de italienske, har svært ved blot at holde niveauet under 20-30 %.

Affaldshåndtering

På Italiens rejse om at blive en cirkulær økonomi er der behov for investeringer i overgangsteknologier ift. affaldshåndtering af alle typer affald. I dag betaler de italienske regioner Østrig, Danmark og andre for at skille sig af med deres affald. Dette skyldes at der i Italien er meget få alternativer til lossepladser. For at imødegå denne problematik har flere italienske regioner og borgmestre fra flere af de større italienske byer udtrykt interesse i den danske model med at transformere affald til grøn energi og generelt få udbytte af affald i stedet for blot at se det som en økonomisk udgift.

Ønsker I at vide mere om jeres muligheder på det grønne energimarked i Italien, så kontakt:

Chef for handelsafdelingen
Jørn Bang Andersen
joband@um.dk
+39 06 9763 9814