Spring til indhold

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg i Italien

09.03.2018  10:23
Den 7.-9. marts 2018 besøgte Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Italien. Udvalget var blandt andet i Rom og i Catania på Sicilien.

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg (UUI) besøgte i denne uge Italien. Migrationstemaet stod øverst på dagsordenen, og UUI fik på første hånd lejlighed til at tale om migrationsudfordringerne med både lokale aktører samt repræsentanter og eksperter fra en række nationale og internationale organisationer.

Forud for besøget i Italien var udvalget i Grækenland, som sammen med Italien udgør de to sydeuropæiske lande i EU, der modtager flest migranter, og hvor migrationspresset er størst.

I Rom skulle udvalget blandt andet besøge den italienske kystvagt og afholde møder med de Rom-baserede FN-organisationer UNHCR og IOM.

Derefter rejste udvalget til Catania på Sicilien, hvor de fik et indblik i migrationshåndteringen på den sydlige spids af Europa. På Sicilien besøgte udvalget blandt andet det europæiske grænseagentur Frontex, som Danmark af flere omgange har bidraget til i form af blandt andet et Challengerfly til støtte for den maritime sikkerhed omkring Afrikas Horn samt overvågningen af EU’s ydre grænser.

 



Seneste nyt

    Se alle